Om Træningen
Om træningen
Karate Kids
I Shin Gi Tai Karate Center er træningen for børn specielt tilrettelagt efter børnenes behov og vi betragter karate som en ideel aktivitet for børn. Men hvorfor er netop karate så godt for børn?
Alsidighed
I karate anvendes hele kroppen lige meget. Det vil sige at man ikke kun bruger den ene side, men bruger venstre og højre side lige meget. Man anvender ikke kun armene, men også benene. På denne måde giver karate en alsidig motorisk træning.
Motorisk og social udvikling
Gennem karatetræning udvikler barnet sig til et selvstændigt individ – et individ som tror på sig selv og bliver mere og mere sikker på sin kunnen. De motoriske færdigheder spiller en meget stor rolle i denne udvikling. De er nemlig en forudsætning for barnets sociale udvikling – de motoriske færdigheder er nødvendige for at barnet skal kunne lege på samme vilkår som andre børn og for at det kan blive accepteret og fuldt ud deltage i hverdagens aktiviteter. Barnet skal både have fysisk og psykisk overskud til at kunne overskue og tage hensyn til, hvad de andre børn laver.
Mental udvikling
Gennem træning af karates tekniske og fysiske færdigheder opbygges gradvis en bedre koncentrationsevne, ligesom børnene lærer at tage hensyn og respektere andre. Vi opmuntrer børnene til selvstændighed ved i dele af træningen at give dem et ansvar for deres egen udvikling. På denne måde udvikles engagement og en positiv holdning til det meningsfyldte i at stræbe efter at udvikle sig.
Selvforsvar
Gennem karatetræning udvikler børnene selvforsvarsfærdigheder, som giver dem selvtillid hvis de skal slås – men samtidig understreges det at slagsmål er den absolut sidste udvej til løsning af uoverensstemmelser.
Når børnene lærer selvforsvar betyder det, at de lærer at stoppe en kamp. Grunden til at de kan stoppe en kamp uden at slås er at de ikke er bange – eller i det mindste mindre bange for den anden person. Børn med selvtillid udviklet gennem karate ved at de kan forsvare sig selv. Denne selvtillid og viden betyder at de ikke behøver at slås for at bevise noget for nogen, idet de med sig selv ved at de er stærke.
Plads til alle
I idrætsgrene hvor konkurrence er vigtigst sker der en slags eliminering og dermed er træningen forbundet en nederlagsfølelse. I fx fodbold er der spillere, som spiller meget og andre som slet ikke får lov til at være med til at spille. Det er meget sørgeligt for dem der ikke må være med. Det er ikke godt for børn med eliminering og deraf nederlagsfølelse. I Shin Gi Tai Karate Center kan alle træne lige meget uden at være oversidder eller blive sat af holdet. Selv om der findes konkurrencer i karate udgør de kun en begrænset del af træningen i Shin Gi Tai.
Kammeratskab
Det er vigtigt at have kammerater i livet. Vores karate er ikke baseret på eliminering. Alle er lige vigtige. Under disse forhold er det lettere at forme gode kammeratskaber end når man er i konstant konkurrence med hinanden.
Karate for voksne
Vores træning er baseret på Wado Ryu Karate, som er en klassisk japansk stilart, der kendetegnes ved hurtige bevægelser, fordelagtig placering af ens egen krop og brug af modstanderens energi for at overvinde ham.
For at indøve disse færdigheder og anvende principperne i en nutidig sammenhæng, har vi udviklet vores pensum til at indeholde pushing hands, klassiske kata, samt egne øvelser, der kan bruges i dagligdags konfliktsituationer.
Vores karate er således ikke kun parader, slag og spark, men også kontrol- og låseteknik samt faldteknik, balancebrydning og kast.
Træningen er yderst velegnet til selvforsvar på en effektiv og samtidig etisk forsvarlig måde.
En typisk træningstime indeholder opvarmning for hele kroppen, hvor faldteknik også indgår. Herefter trænes grundteknik for at udvikle motorik og balance (Kihon). De enkelte teknikker trænes med makker for at lære kontrol og respekt samt praktisk anvendelse (Kumite). Der trænes også sekvenser af teknik (Kata), hvor vi analyserer (Bunkai) og træner den praktiske anvendelse af sekvenserne med makker (Ohyo). Timen sluttes typisk af med fysiske øvelser for at styrke og smidiggøre kroppen.
Kobujutsu
Den gamle kampkunst fra Ryukyu øerne består af “Toshu-jutsu” tom hånds teknik og “Emono-jutsu” våbenteknik. I dag kaldes den første generelt for Karate og den sidste kaldes Ryukyu Kobujutsu.
I Ryukyu Kobujutsu anvendes 8 forskellige våben: Bo, Sai, Tonfa, Nunchaku, Kama, Tekko, Tinbe og Surujin. Hvert våben bruger karakteristiske teknikker og elementer fra Ryukyu kampkunst. De fleste eksisterende våben Kata stammer fra de gamle mestre, som levede for mere end 200 år siden. Ryukyu Kobujutsu blev først nævnt i historien for ca. 700 år siden. Det siges at det var våbenbrug i heltenes tidsalder. Kobujutsus gyldne tidsalder var fra det 17. til det 19. århundrede. Fra denne periode huskes mange store mestre som fx. Soeishi, Sakugawa og Chatanyara.
I tidens løb var Ryukyu Kobujutsu tæt på at blive glemt grundet manglende instruktører og folk til at fortsætte traditionen. I Taisho perioden (omkring begyndelsen af det 20. århundrede) gjorde bekymrede mestre en stor indsats for at gendanne og promovere Ryukyu Kobujutsu. Efterfølgende samlede Shinken Taira sensei (elev af Moden Yabiku sensei) 42 våben Kata bestående af 8 forskellige våben. Shinken Taira videregav alle 42 kata til sin højest rangerede elev Gansho Inoue Sensei.
Gansho Inoue grundlagde vores organisation Ryukyu Kobujutsu Hozon Shinko Kai, “The Society for Promotion and Preservation of Ryukyu Classical Martial Arts” for at bevare og promovere alle 42 våben Kata samt Kihon (basis teknik) og Kumite med bunkai (analyse af kata) lavet af Gansho Inoue Sensei efter ordre fra Shinken Taira.
22 af de 42 våben Kata er med Bo (stav). Staven kaldes også det bedste våben og er det mest studerede af alle våben.
Vores organisation er medlem af “Nihon Kobudo Shinko Kai” og “Nihon Kobudo Kyokai” i Japan. Begge grupper er de største anerkendte nationale organisationer for bevarelse og promovering af traditionel japansk kampkunst (budo). Vores Souhonbu (hovedkvarter) er beliggende i Shibuya, Tokyo. Gansho Inoues søn, Kisho Inoue, er organisationens Soke og præsident. Der er afdelinger over hele Japan og der findes 22 internationale afdelinger.
Tai Chi
Tai Chi Chuan (Taijiquan) er en kinesisk kampkunst, som af mange udøves for den helsebringende virkning. Tai Chi øger vitalitet, energi niveauer, bevægelighed, balance, koordination, mental opmærksomhed og koncentration. Det kan reducere stress, angst og træthed, ligesom det kan afhjælpe kroniske tilstande som astma og allergier. Tai Chi har vist sig at være effektivt til at øge åndedrætskapaciteten, sænke blodtrykket og styrke immunforsvaret. Det anbefales som supplerende terapi ved kroniske smerter.
Vi begynder træningen med Yang familiens Chi Kung (Qigong) øvelser, den lange Yang Chen Fu form, pushing hands makkerøvelser, meditation og healing.
Yang Familie Tai Chi er også en meget kraftfuld Kung Fu form, så hvis du ønsker det, er det muligt at fortsætte med selvforsvars aspekterne med en 2-mands form, den hurtige form, tveægget sværd, kampsværdet og det lange spyd.
Tai Chi egner sig for alle uanset alder og køn. De fleste udøvere nyder den fred og sindsro samt øgede vitalitet og sundhed som træningen giver.
Yin og Yang
Tai Chi Chuan er en kinesisk kampkunst og kropskultur baseret på Yin og Yang princippet — en balance mellem modsætninger som fx. hård og blød, let og tung. Det gør brug af eftergivenhed til at overvinde styrke. Kroppen bruges til at opnå størst mulig effekt med mindst mulig anstrengelse.
Kinesisk medicin
Tai Chi er en form for meditation under bevægelse. Bevægelserne virker stimulerende på kroppens indre energi, den såkaldte Chi. Ifølge kinesisk medicin flyder chi i kroppens meridianer og disse energibaner bliver stimuleret under udførelsen af tai chi’s meditative kropsbevægelser. Tai chi har således en helende effekt som ikke begrænser sig til kroppen og de indre organers funktioner, men ligeledes har indvirkning på følelserne og sindet.
Alkemi
Tai chi kan betragtes som en kampkunst med helende effekt på krop og sind. Gennem vedholdende træning sker der en gradvis alkemisk proces, som påvirker kroppens 7 chakraer (energicentre) og forvandler den basale jing-energi til geng (kriger-energi) for endelig at blive til shen (åndelig energi).
Denne energiforvandling betegnes også som aktivering af kundalini-kraften. Kundalini er sanskrit og betyder sammenrullet, som symboliseres ved en slange, der ligger sammenrullet nederst i rygsøjlen. Kundalini-kraften stiger op gennem rygraden, for til sidst at nå til kronechakraet. Dette øverste chakra er porten til kosmisk bevidsthed og åndelig oplysning. Det er kun meget få forundt at opnå fuld oplysning – den mest kendte er Buddha, som betyder “den oplyste”. Han oplevede tidligt i sit liv denne vækkelse af kundalini-kraften og det var ud fra hans erfaringer og viden den buddhistiske levemåde blev grundlagt.
Asahi – A Simple And Healthy Idea!
Asahi er en form for fysisk øvelse, som kan trænes af alle uanset alder og helbred. Det er en meget nem, men alligevel omfattende og effektiv række øvelser, som forbedrer helbredet og øger livskvaliteten. Kroppen varmes op og trænes systematisk igennem. Øvelser og åndedræt følges ad i et behageligt tempo, hvilket giver en dejlig afspænding af hele kroppen.
Asahi hjælper til at forbedre balance, fleksibilitet og den generelle stabilitet af kroppen.
Hvad er målet med Asahi?
Målet med Asahi er helse og velvære. Dette kommer til udtryk på følgende områder:
- At vedligeholde et godt helbred
- At forbedre helse og velvære
- At fremme hurtig restitution efter sygdom eller skade
- På arbejdspladsen: fremme arbejdsergonomi og afhjælpe stress
- For sportsudøvere: fremme restitution efter hård træning og afhjælpe stress efter konkurrencer
- For ældre mennesker: at sikre selvhjulpenhed så lang tid som muligt
Asahi i Danmark
Vi kom i kontakt med Asahi gennem Ilpo Jalamo, som er en af grundlæggerne af denne sundhedsfremmende træningsmetode. Ilpo har over 40 års erfaring som professionel underviser i asiatiske kampsystemer, bl.a. karate og tai chi. Sammen med 3 kollegaer lavede han Asahi systemet og introducerede det i Helsinki i 2005. I dag er der over 700 uddannede instruktører i Finland og Skandinavien.
Ilpo Jalamo og Yrjö Mähönen besøgte Aalborg i april 2017, hvor de første danske instruktører i Asahi blev uddannet.
Læs mere om Asahi her.
Vores filosofi
Vores Filosofi
Vi er en klub, der holder fast i traditionerne fra karatens rødder samtidig med, at vi er på forkant med nye innovative træningsmetoder. Vi mener, at der skal være plads til alle og har derfor udover den almindelige karate træning ekstraordinære tilbud for dem der interesserer sig for konkurrence, så vel som dem, der er nysgerrige på hvad kampsport også kan betyde. I træningsalen er humøret altid højt og det er vores mål, at eleverne går hjem med sved på panden og et smil på læben.
Shin Gi Tai
I Shin Gi Tai Karate Center dyrker vi kampkunst med den personlige udvikling som mål.
Denne udvikling foregår sideløbende på følgende områder:
- Mentalt og åndeligt (Shin betyder sind/hjerte)
- Teknisk og færdighedsmæssigt (Gi betyder teknik)
- Fysisk og kropsligt (Tai betyder krop)
Shin Gi Tai er ensbetydende med en harmonisk udvikling af “det hele menneske”, hvor de mentale, tekniske og fysiske aspekter danner en enhed, som giver udøveren en fysisk og mental styrke med større velvære til følge.
Vi har fokus på det enkelte medlems træning og udvikling. Vi følger den klassiske japanske krigers vej benævnt som Bunbu Ryodo; pennens og sværdets vej. Det betyder at vores træning ikke kun handler om at forbedre sin teknik og fysik i kampkunsten, men i lige så høj grad om at forfine sin akademiske og kulturelle baggrund. En kampkunstudøver er en kultiveret person.
Kampkunst er for alle uanset køn, alder og fysiske forudsætninger.
Træning tilpasset alder
Træningen på de forskellige hold er nøje tilpasset alder og fysisk udviklingstrin. Således har vi udviklet et aldersdifferentieret pensum: et for børn 5-6 år, et for børn 7-9 år, et for børn 10-14 år og et for voksne. På den måde sikrer vi en træning, der er tilpasset elevens kapacitet.
Traditionel karate med et friskt pust
Vores træning er baseret på Wado Ryu Karate, som er en klassisk japansk stilart, der kendetegnes ved hurtige bevægelser, fordelagtig placering af ens egen krop og brug af modstanderens energi for at overvinde ham.
For at indøve disse færdigheder og anvende principperne i en nutidig sammenhæng, har vi udviklet vores pensum til at indeholde pushing hands, klassiske kata, samt egne øvelser, der kan bruges i dagligdags konfliktsituationer.
Individuel sport med sammenhold
Karate træning tager udgangspunkt i den enkelte og den personlige udvikling. Mange øvelser fra træningen kan med fordel trænes på egen hånd ved siden af holdtræningen.
Ved træning på hold sammen med andre mærkes glæden ved at udvikles sammen og det giver et fantastisk sammenhold når man hjælper hinanden med at opnå nye mål.
Erfarne instruktører
Træningen ledes af vores chefinstruktør Palle Thoft sensei, 7. dan Wado Karate, 4. dan Kobujutsu og international Tai Chi instruktør.
Med mere end 40 års undervisningserfaring hører Palle til blandt Danmarks mest erfarne og respekterede instruktører. Palle sensei har konstant udviklet sine kompetencer indenfor kampkunst. Aktiv på landshold fra 1981 til 1994 og med en uddannelse som elitetræner på Idrættens Træner Akademi fungerede Palle også i en årrække som talenttræner samt landsholdstræner for både junior og senior landsholdet.
Gennem årene har Palle ført mere end 25 udøvere frem til sort bælte.
FAQ
faq
Hos Shin Gi Tai anvender vi følgende bæltegrader og farver:
(Mon grader er halve grader for børn)
10. kyu hvidt bælte
9. mon kyu hvidt bælte med rød streg
9. kyu rødt bælte
8. mon kyu hvidt bælte med gul streg
8. kyu gult bælte
7. mon kyu hvidt bælte med orange streg
7. kyu orange bælte
6. mon kyu hvidt bælte med grøn streg
6. kyu grønt bælte
5. mon kyu hvidt bælte med blå streg
5. kyu blåt bælte
4. mon kyu hvidt bælte med violet streg
4. kyu violet bælte
3. mon kyu hvidt bælte med brun streg
3. kyu brunt bælte
2. kyu brunt bælte med 1 hvid streg
1. kyu brunt bælte med 2 hvide streger
1. dan sort bælte
Hos Shin Gi Tai afholdes der graduering 2 gange om året – i juni og i december. Gradueringen er opdelt i en børne graduering og en voksen graduering.
Dato og tidspunkt bliver slået op i klubben.
Deltagelse i graduering kræver at du følger træningen regelmæssigt. Du skal have din træners godkendelse for at gå til graduering. Det er udelukkende op til træneren om du må gå op.
Til gradueringen bliver eleverne testet i deres pensum og træningsprogram. Ved en tilfredsstillende præstation består eleven sin prøve og går videre til det næste bælte.
Alle der skal gradueres, betaler et gradueringsgebyr ved tilmelding. Nye bælter kan købes på dagen efter bestået graduering.
Inden gradueringen kontrollerer vi vores informationer om din kontingentbetaling. Man kan kun gå op til graduering, hvis der er betalt kontingent.
Husk altid inden en graduering:
- At tjekke at du har betalt kontingent og gradueringsgebyr inden graduering.
- At komme i god tid og vær klar (dvs. omklædt og varmet op) efter tidsplanen. Husk at planen normalt kun er vejledende, så tidspunkterne kan svinge.
Karate er en relativt billig sport med hensyn til udstyr. Det nødvendige udstyr kan købes i klubben.
Som begynder skal du kun bruge en karate gi (dragt).
Til kumite bruges der sikkerhedsudstyr i form af tandbeskytter, kamphandsker og benbeskyttere.
Klubben har forskelligt udstyr i form af slag- og sparkepuder, medicinbolde, agility stiger med videre, som anvendes under træningen.
Hos Shin Gi Tai er karate meget mere end sport og det er ikke nødvendigt at deltage i stævner for at få det fulde udbytte af træningen.
Den vigtigste konkurrence foregår på det personlige plan, hvor modstanderen er en selv.
Man vokser en lille smule hver gang man vinder over sig selv.
“The ultimate aim of karate lies not in victory nor defeat, but in the perfection of the character of its participants.”
— Gichin Funakoshi
Vi erkender samtidig, at stævnedeltagelse kan være en naturlig del af den enkeltes træning i en periode af deres liv som karate-ka.
Vi tilbyder derfor ekstra træning målrettet mod deltagelse i konkurrencer.
Vores holdtræning følger skolernes ferieplan. Det vil sige, at der er almindelig træning på alle skoledage. Der er ikke normal holdtræning i skoleferier. Der arrangeres lejlighedsvis specielle træninger i ferieperioder. Disse bliver slået op i klubben.
Kontingent betales løbende for 3 måneder af gangen. Bemærk kontingentet er udregnet for 1 år, men opdelt i 4 rater af 3 måneder. Således betales der hele året uanset ferieperioder.
Karate børn 500 kr. for 3 måneder
Karate ungdom 600 kr. for 3 måneder
Karate voksne 700 kr. for 3 måneder
Karate voksne studerende 600 kr. for 3 måneder
Tai Chi 400 kr. for 3 måneder
Tai Chi studerende 300 kr. for 3 måneder
Karate og Tai Chi 800 kr. for 3 måneder
Karate og Tai Chi studerende 650 kr. for 3 måneder
Familie rabat er 100 kr. for 3 måneder (gives for nr. 2 og efterfølgende medlemmer fra samme husstand)
Se mere under hold og træningstider.
Der gives 2 ugers fri træning så nye medlemmer kan bestemme sig for om træningen er for dem.
Ved prøvetræning kan man anvende almindeligt træningstøj. Træningen foregår med bare fødder.
Efter indmeldelse skal der anskaffes en karate dragt (gi) til træningen. Dragten skal forsynes med vores klubmærke (mon). Begge dele kan købes i klubben. Priser oplyses i klubben.
Bliv Sponsor
Bliv Sponsor
Støt aktiviteterne i klubben ved at blive Sponsor.
Vi kan tilbyde følgende til vore sponsorer:
- Indrammet Logo/ firmanavn på vores sponsortavle i klubben
- Mulighed for at lægge visitkort og foldere i vores entre/forældre rum.
- Mulighed for at få Logo/ firmanavn samt et link til din hjemmeside nederst på forsiden af vores hjemmeside.
- Der bliver udleveret et lamineret certifikat, som du kan hænge op i din virksomhed.
Shin Gi Tai Karate Center har udarbejdet en sponsorkontrakt ud fra Dansk Idræt Forbunds vejledende sponsorkontrakt. Begge parter skal underskrive kontrakten og den er gyldig i det øjeblik sponsorbeløbet er overført. Sponsor bestemmer selv hvilket beløb man ønsker at sponsere.
Ønsker du at være sponsor eller vil du gerne vide mere, er du altid velkommen til at kontakte vores sponsor ansvarlige kontaktperson: Majbritt Jensen på tlf: +45 25 21 32 85
Instruktører
7. dan Wado Karate Tai Chi Sifu Begyndte judo træning i 1975 og karate i 1977. Gradueret 1. dan i Karate 1981, 2. dan 1986, 3. dan 1991, 4. dan 1995, 5. dan 2001, 6. dan 2007 og 7. dan 2020. Aktiv landsholdskæmper 1981-1994. Dansk Mester Kumite Individuel og Hold Uddannet elitetræner Idrættens Træner Akademi ChefinstruktørSensei
Palle Thoft
4. dan Kobujutsu
Gradueret 1. dan i Kobujutsu 2009, 2. dan 2011, 3. dan 2014 og 4. dan i 2019.
Nordisk Mester Kumite Individuel og Hold
Europa Mester Kumite Individuel og Hold (Wado)
Wado World Cup Kumite Individuel 3. plads
VM WKF i Mexico (daværende WUKO) Kumite Hold 4. plads
VM WKF i Cairo (daværende WUKO) Kumite Individuel 5. plads
Tidligere kumite landsholdstræner junior og senior i Dansk Karate Forbund
Instruktør for Karate Ninjas, Karate Kids, Karate Teens, Karate Voksne, Kobujutsu og Tai Chi.
Senpai
Embla Loumand
1. Dan 2023
Assistent Karate Teens, Karate Ninjas og Karate Kids.
Per Kirkegaard
1. dan 2023
Assistent Karate Teens
Nyheder
Nyheder
Aktivitetsplan forårssæson 2024
27. januar 2024
Sponsorat fra Min Købmand Nr. Uttrup Torv
10. juli 2022
Klubben har fået ny hjemmeside og nyt navn
27. april 2019
Velkommen
Vi er en klub, der holder fast i traditionerne fra karatens rødder samtidig med, at vi er på forkant med nye innovative træningsmetoder. Vi mener, at der skal være plads til alle og har derfor udover den almindelige karate træning ekstraordinære tilbud for dem der interesserer sig for konkurrence, så vel som dem, der er nysgerrige på hvad kampsport også kan betyde. I træningsalen er humøret altid højt og det er vores mål, at eleverne går hjem med sved på panden og et smil på læben.
Træning tilpasset alder
Traditionel karate med et frisk pust
Individuel sport med sammenhold
Erfarne instruktører
Hvilke Hold tilbyder vi?
Vi optager løbende nye medlemmer. Har du lyst til at prøve karate, så book en prøvetime. Vi glæder os til at se dig.
Karate Ninjas
Under trygge rammer udvikles fysik og motorik sammen med større selvtillid og selvdisciplin på en sjov og motiverende måde. Der læres enkle karateteknikker og deltagerne forberedes til den videre træning for Karate Kids.
Karate Kids og Teens
Vi tilbyder flere forskellige hold for børn. Karate giver eleverne mulighed for at få afløb for negative følelser og stress. Børnene lærer selvkontrol og disciplin så vel som selvforsvar. Principperne fra karate er også nyttige derhjemme, i skolen og i andre sociale situationer.
Voksne
Vores træning for voksne er et særdeles godt alternativ til fitness centeret. I undervisningen bliver der fokuseret på den enkeltes læring såvel som holdet som helhed. Træningen består af klassisk funktionel karate underbygget af banebrydende styrke og agilitets træning.
Tai Chi
Tai Chi Chuan (Taijiquan) er en kinesisk kampkunst, som af mange udøves for den helsebringende virkning. Tai Chi øger blandt andet energi niveau, balance, koordination og koncentration. Det kan reducere stress, angst og træthed, samt afhjælpe kroniske tilstande som astma og allergi.
Kobujutsu
Kobujutsu er en traditionel Japansk kampkunst hvor man bruger våben, såsom bo, nunchaku, tonfa og sai. Målet med denne form for kampkunst er at opbygge viden og kunnen gennem træning af traditionelle kata’er til at kunne forsvare sig med hvilket som helst våben mod alle former for angreb.
Asahi
Asahi er træning med fokus på helse og velvære, hvor balance, fleksibilitet og generel stabilitet af kroppen forbedres. Vi gennemgår kroppen systematisk hvor øvelser og åndedræt følges ad i et behageligt tempo, hvilket giver en dejlig afspænding af hele kroppen. Asahi kan trænes af alle uanset alder og helbred.
Find os her
- Central beliggenhed
- Gratis parkering!
Nyheder
Aktivitetsplan forårssæson 2024
27. januar 2024
Sponsorat fra Min Købmand Nr. Uttrup Torv
10. juli 2022
Klubben har fået ny hjemmeside og nyt navn
27. april 2019
Hold - Shin Gi Tai
Vi har hold for alle aldre og niveauer. Træningen på de forskellige hold er nøje tilpasset alder og fysisk udviklingstrin. Således har vi udviklet et aldersdifferentieret pensum: et for børn 5-6 år, et for børn 7-9 år, et for børn 10-14 år og et for voksne. På den måde sikrer vi en træning, der er tilpasset elevens kapacitet. Læs mere om hvad de forskellige hold går ud på her. Vi optager løbende nye medlemmer. Det vil sige at du bare skal aftale tid til en intro lektion på tlf. 20961280. Efter denne intro lektion på 20-30 min kan du prøve holdtræningen 2 gange inden tilmelding. Du kan træne i almindeligt træningstøj og bare fødder. Vi glæder os til at se dig.Hold og træningstider
Karate Ninjas (5 - 6 år)
For børn 5 – 6 år.
- Tirsdag og Torsdag kl. 17.30- 18.00
Karate Kids (7 - 9 år)
Hvid til Orange
- Tirsdag og Torsdag kl. 18.10 - 18.55
Karate Teens (10 - 14 år)
- Mandag og Onsdag kl. 17.00 til 18.00
Karate Kids
Karate Ninjas (KK1), Karate Kids (KK2), Karate Teens (KK3)- Træning to gange om ugen
- Ekstra tilbud
Voksne (fra 15 år)
Klassisk karate med dybe rødder i fortiden i kombination med de nyeste træningsmetoder.
Vi har fokus på at komme i god form mens der læres selvforsvar og personlig udvikling i fællesskab med andre.
- Mandag og Onsdag kl. 18.10 - 19.10 (hvid til violet)
- Mandag og Onsdag kl. 18.100 - 19.40 (brun og sort)
OBS: Vær opmærksom på at hvis du vil tilmeldes både karate og tai chi er der tilmelding her for studerende og her for almindelig tilmeldelse.
Kobujutsu
På Okinawa var våbentræning tidligere uløseligt forbundet med karate. I dag trænes våben ved siden af karate træningen.
Træningen begynder med den lange stav (Bo) inden de øvrige 7 våben gradvis introduceres.
- Tirsdag kl. 19.00 - 20.15
Tai Chi — fra 15 år
Kinesisk kampkunst hvor harmoniske bevægelser sammen med et roligt åndedræt giver mere energi.
Vi laver forskellige Qigong øvelser og lærer den lange Yang form, ligesom Kung Fu aspektet øves med pushing hands.
- Torsdag kl. 19.15 - 20.15
OBS: Vær opmærksom på at hvis du vil tilmeldes både karate og tai chi er der tilmelding her for studerende og her for almindelig tilmeldelse.
Kontingent betales løbende for 3 måneder af gangen. Bemærk kontingentet er udregnet for 1 år, men opdelt i 4 rater af 3 måneder. Således betales der hele året uanset ferieperioder.
Karate børn 500 kr. for 3 måneder
Karate voksne (15 til 17 år / Studerende) 600 kr. for 3 måneder
Karate voksne 700 kr. for 3 måneder
Tai Chi 400 kr. for 3 måneder
Tai Chi studerende 300 kr. for 3 måneder
Karate og Tai Chi 800 kr. for 3 måneder
Karate og Tai Chi studerende 650 kr. for 3 måneder
Familie rabat er 15 % af almindelig pris for 3 måneder (gives for nr. 2 og efterfølgende medlemmer fra samme husstand)
Lokaler
Lokaler
Vi tilbyder undervisning i egne lokaler indrettet specielt til kampkunst og fysisk træning. Vores Dojo (træningssal) er belagt med måtter og er udstyret med slag- og sparkepuder samt øvrigt udstyr til motorisk og fysisk træning.
Vi har et opholdsrum for medlemmerne og der er separate omklædningsrum og badefaciliteter for mænd og kvinder.